Finansrådet roser bankpakke III som en fornuftig ordning, der gør det muligt at gribe ind med "rettidig omhu" over for pengeinstitutter, der får problemer eller ligefrem går konkurs.
Bankkrak er dog ikke noget, som branchen kan få øje på udsigt til at få udgifter til, siger Finansrådets direktør, Jørgen W. Horwitz.
I lovudkastet til bankpakke III forudser regeringen, at bankkunder, som mistror deres pengeinstitutter vil flytte indskud til større banker eller sparekasser, som har ry for større soliditet. Men sådan en trafik forudser Finansrådet heller ikke.
- Vi ved fra Nationalbankens tilsyn, at pengeinstitutterne er godt kapitaliserede. Og nye regler om, at pengeinstitutterne skal oplyse deres soliditet og resultatet af tilsynene vil give større åbenhed. Folk vil selv kunne vurdere pengeinstitutterne bedre, siger Jørgen W. Horwitz.
Selv om pengeinstitutterne nu får bundet mere kapital af den nye bankpakke, så bliver det ikke noget, kunderne kommer til at mærke til.
- Der bliver potentielt nogle højere forpligtelser. Men det får ikke nævneværdig betydning, siger Jørgen W. Horwitz om pengeinstitutternes ekstraudgifter til bankpakke III.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker