Finanstilsynet, som skal holde øje med bankerne, gjorde ikke arbejdet godt nok, da tilsynet kikkede på Amagerbanken, inden den krakkede. Skatteborgerne får en stor regning på grund af statsgaranti til banken.
Men så er det heller ikke værre, mener de politiske udpegede statsrevisorer, efter at først Rigsrevisionen har kritiseret Finanstilsynet for sjusk.
Statsrevisorerne mener, at tabet for staten og skatteborgerne højst bliver på 2,1 milliarder kroner.
Tabet så værre ud i en rapport tidligere på dagen fra Rigsrevisionen. Den skrev, at tabet foreløbigt var gjort op til 2,1 milliarder kroner.
"Statsrevisorerne kritiserer, at Finanstilsynet ikke i tilstrækkelig grad gjorde opmærksom på Amagerbankens økonomiske tilstand og risikable forretningsmetoder forud for tildelingen af statsgarantien", skriver statsrevisorerne i deres rapport.
Kritikken er flere trin fra den værste karakter, som hedder "skarp påtale".
Amagerbanken fik en statsgaranti på 13,5 millioner kroner i 2010. Den kollapsede i februar 2011 og blev overdraget til det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitet.
Finansiel Stabilitet havde været mere kritisk over for Amagerbankens økonomi end Finanstilsynet, inden banken fik statsgarantien.
Det var "uhensigtsmæssigt", at det statslige selskab og tilsynet ikke var enige, mener statsrevisorerne.
Samtidig konstaterer de, at banken blev forsøgt reddet, sådan som loven kræver. Bankens elendige økonomi og risikable forretningsmetoder får skylden for, at det ikke lykkedes.
Statsrevisorerne giver erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) tre måneder til at gøre rede for, hvordan erfaringerne med Amagerbanken kan gøres nyttige.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned