Både næstformand Meta Fuglsang og partiets kulturpolitiske ordførere, Pernille Vigsø Bagge og Holger K. Nielsen, lægger klar afstand til Mattias Tesfayes kulturpolitiske synspunkter. Det skriver Politiken torsdag.
I en klumme i Ekstra Bladet 16. januar skrev Mattias Tesfaye, at Det Kgl. Teater bør beskæres endnu mere, end det i november blev besluttet af et samlet Folketing. Støttekronerne bør i stedet bruges på sport, skrev han.
- Skatteyderne betaler 900 kroner i støtte, hver eneste gang en hattedame smider pelsen i garderoben og slår Helleruprumpen i de kongelige plyssæder (...).
- Danmarks vigtigste scene er ikke en gammel teaterkasse på Kongens Nytorv, men et stort fodboldstadion på Østerbro med plads til 40.000 roliganer, skrev Tesfaye.
Her tre måneder senere står Tesfaye ved hvert et ord:
- Der bør gives mere til breddeidræt i stedet for finkultur. Blot fordi man hedder Det Kgl. Teater, skal man ikke slippe, siger han til Politiken.
Men Pernille Vigsø Bagge afviser, at Tesfayes synspunkter reflekterer SF's politik.
- Vi har lige indgået en fireårig aftale om Det Kgl. Teater. Det er vigtigt, at vi har en god og fin nationalscene, siger hun til Politiken.
Tesfayes rival til næstformandsposten, Meta Fuglsang, mener, at han giver udtryk for "et forsimplet kultursyn".
- Jeg vil opfordre ham til at finde ud af, hvad han egentlig vil som næstformand, siger Fuglsang, der frygter, at Tesfaye skaber problemer for SF som forligspartner.
Regeringspartnerne S og R tager afstand fra Tesfayes standpunkt. Venstre kalder det "direkte umodent", mens skuespiller Henning Jensen over for Politiken finder Tesfayes indlæg "modbydeligt".
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde