Fire banker giver boliglån til kunder de ikke burde
Spar Nord Bank er blandt de banker, der har lånt for meget ud til boligkøbere. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Flere banker har set stort på reglerne om, hvornår de må give boliglån, viser inspektion fra Finanstilsynet.
Inspektioner hos fire banker - heraf flere af landets største - fra Finanstilsynet viser, at de alle sammen har givet boliglån til kunder, der ikke burde have fået dem.
Der er tale om Spar Nord Bank, Sydbank, Middelfart Sparekasse og Sparekassen Kronjylland.
- Finanstilsynet havde fokus på, om bankens bevillinger af køb af ejer- og fritidsboliger overholdt bekendtgørelse om god skik for boligkredit for så vidt angår risikable boliglån og krav til kunders egenfinansiering, skriver tilsynet.
Efter finanskrisen blev der udarbejdet retningslinjer for de danske banker, når det kommer til hvornår og hvor meget, de bør låne ud til boligkøbere.
Det skal afværge bobler på boligmarkedet, at der bliver givet boliglån til folk, der er for store til deres økonomi, samt at banker krakker under en krise, som det skete med eksempelvis Roskilde Bank.
Om tilsynet med Spar Nord Bank skriver Finansinspektionen eksempelvis:
- Der var desuden flere sager, hvor kundernes formue var negativ eller spinkel efter køb af bolig, og kundernes robusthed var derfor ikke tilstrækkelig.
- Banken får et påbud om at sikre, at kundernes robusthed er tilstrækkelig ved belåning af boliger.
For Sydbanks vedkommende skriver Finanstilsynet nært enslydende:
- Der var desuden flere sager, hvor kundernes formue var negativ eller spinkel efter køb af bolig, og banken har for disse kunder påtaget sig en større risiko.
Præcist det samme skriver tilsynet om både Middelfart Sparekasse og Sparekassen Kronjylland.
For Middelfart Sparekasse har tilsynet også fundet mange fejl, når det kommer til opgørelsen af boliglånernes husstandsindkomst.
- De mange fejl betyder, at der er stor risiko for, at sparekassen træffer forkerte kreditbeslutninger. Sparekassen har modtaget et påbud om at sikre et betryggende beslutningsgrundlag for privatkunder, skriver Finanstilsynet.
Samme påbud har Sparekassen Kronjylland modtaget.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned