Fire kommuner er udvalgt til at styre beskæftigelsesindsatsen selv

Fra 1. juli 2023 til og med 2026 slipper Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa Kommune mere eller mindre for statslig regulering på beskæftigelsesområdet.

Kommunerne kan i perioden selv styre, hvordan indsatsen på det område i deres respektive kommuner kan blive bedre.

De fire kommuner er udvalgt af regeringen som såkaldte velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet fredag.

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik en aftale før sommer om netop at vælge fire kommuner til formålet. Det er en del af kommuneaftalen for 2023.

- Det handler om, at der med kommunernes øjne er for mange proceskrav. Der er for meget dokumentation.

- Jeg tror også, at vi må være ærlige at sige, at vi har skabt et system, hvor vi har for mange borgere, der ikke burde være i systemet. Og så er der borgere, der burde få en indsats, men som ikke gør det, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Med det her forsøg siger vi, at kommunerne er fritaget for stort set det meste. Så må de selv prøve at indrette indsatsen efter det, som de vurderer får folk nemmest i arbejde eller i uddannelse i deres kommune, siger Hummelgaard.

Ifølge Hummelgaard havde halvdelen af landets 98 kommuner søgt om at blive velfærdskommune på beskæftigelsesområdet.

Kommunerne er ifølge ministeriet blandt andet valgt ud fra størrelse, geografi og socioøkonomi.

I Hillerød og Silkeborg er der en socialdemokratisk borgmester. Greve har en Venstre-borgmester og Aabenraa en konservativ borgmester.

Selv om kommunerne mere eller mindre får frit spillerum, opstilles der nogle få regler for borgernes skyld, siger ministeren.

Eksempelvis om kommunernes myndighedsansvar over for borgerne samt om at ydelser til borgerne - såsom kontanthjælp og dagpenge - ikke bliver berørt.

/ritzau/