Venstre har nu tre at vælge imellem til posten som spidskandidat for partiet i Lolland Kommune.
Nu melder også tidligere folketingsmedlem Flemming Møller, Venstre, sig ind i kampen om borgmesterposten i Lolland kommune.
- Jeg har valgt at stille mig til rådighed, fordi jeg vil være den bedste til at sikre den politiske fornyelse, som Lolland kommune har så hårdt brug for, begrunder Flemming Møller sin beslutning.
Han mener også at han bedst kan sikre Venstre borgmesterposten efter valget.
Først skal Flemming Møller dog op mod tidligere fødevareminister Henrik Høegh og den tidligere borgmester i Rudbjerg Kommune, Tom Larsen, når Venstre på Lolland har opstillingsmøde i Halsted 3. april.
- Andre må afgøre, om jeg vinder eller taber det valg. Jeg synes min dagsorden er vigtig, og derfor melder jeg mig på banen, siger Flemming Møller.
Han mener den nuværende politiske ledelse “nærmest har foræret magten til embedsmændene”. Nu stiller han op med et ønske om at skabe mere åbenhed - blandt andet med henvisning til en debat om jernbanelinjeføringen over Lolland-Falster som Flemming Møller kalder “en skandale”.
Læs mere i Folketidende lørdag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker