Flere af landets dyrlæge nægter nu at aflive hunde fra de 13 racer, som regeringen netop har forbudt.
En række dyrlæger siger til ekstrabladet.dk, at de af etiske årsager ikke være med til at aflive sunde og raske hunde.
- Jeg er ikke sat i verden for at aflive raske hunde, blot fordi politikerne har gjort nogle bestemte racer ulovlige. Hvis en hundeejer vil have en rask hund af en af de forbudte racer aflivet hos mig, så ville jeg sige nej.
Sådan siger dyrlæge Ole. B. Jensen, der er indehaver af en dyreklinik i den nordjyske by Gærum. Og han står ikke alene med sin holdning til den nye hundelov.
Loven trådte i kraft den 1. juli, og den medfører, at 13 specifikke hunderacer født efter 17. marts i år er blevet gjort ulovlige og dermed skal aflives eller sælges til udlandet.
- Han er helt bestemt ikke den eneste af vores læger, der ikke vil udføre aflivninger. Og langt de fleste af vores medlemmer ønsker ikke at gøre det. Vi er fanget som sorteper i den her situation, siger bestyrelsesmedlem i sektion vedrørende hund, kat og andre smådyr under Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Werner.
Dyrlægerne er ikke lovmæssigt forpligtet til at aflive hundene, og Dyrlægeforeningen vil lade det være op til de enkelte medlemmer selv at bestemme, om de vil gøre det.
Den Danske Dyrlægeforening har tidligere kritiseret loven, fordi foreningen mener, at en hunds farlighed ikke afhænger af dens race men af dens ejer og opdragelse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned