Flere går op ad kirkegulvet på valentinsdag
Hvert år fejres valentinsdag den 14. februar. På dagen giver par hinanden kort, blomster, chokolade eller andre former for kærlighedsgaver. Valentinsdag blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. I Danmark er traditionen forholdsvis ny. Foto: Polfoto/Mortensen Jesper
Polfoto/Mortensen Jesper
Valentinsdag er den mest populære bryllupsdag i februar, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Hvis der er noget, der kan få kirkeklokkerne til at ringe, så er det valentinsdag. Den berømte mærkedag er igen over os, og det betyder flere vielser.
I februar måned er valentinsdag nemlig dagen, hvor flest i Danmark bliver gift. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
1161 par er blevet gift den 14. februar mellem 2007 og 2015. Valentinsdag er den absolut mest populære dag at sige ja til hinanden, hvis brylluppet skal stå i februar måned.
Beslutningen om at blive gift på valentinsdag er blevet en klar tendens, og det er ikke en tilfældighed, mener Caroline Nyvang, der er historiker og forsker ved Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek.
- Et særkende ved nyere traditioner og især Valentine's Day er, at man fejrer det unikke. Vi kan mærke, at folk prøver at gøre noget særligt som deres bryllupsdag til noget endnu mere særligt ved at lægge den på bestemte datoer, siger hun.
Dagens popularitet kan også skyldes, at den rammer de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.
- Traditioner får ofte succes, hvis de ligger på en tom periode i året. Valentines ligger lunt mellem fastelavn og påske, men appellerer til et helt andet segment. Nemlig de unge mennesker i 20'erne, så det tror jeg, har noget at sige, uddyber Caroline Nyvang.
Den næstmest populære dag i februar er den 2. februar, hvor 678 par er blevet viet i årene 2007 til 2015.
De nye tal viser, at det er populært at blive gift på valentinsdag, selv om fredag og lørdag normalt er de fortrukne dage at blive viet på.
Fra 2007 til 2015 er valentinsdag faldet på fem hverdage, viser tallene.
Valentinsdag er en fast amerikansk tradition og er kendt som "de elskendes helligdag", hvor kærligheden fejres ved at give kort, blomster eller chokolade til den, man elsker.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker