Et rekordstort antal kvinder - 831 - fik sidste år de danske myndigheders tilladelse til abort, selv om abortgrænsen på 12 uger var overskredet.
Det skriver Politiken med baggrund i årsrapporten fra Abortankenævnet og de regionale abortsamråd. Tallet er vokset med 50 procent på 10 år, og det får nu igen debatten om den danske abortgrænse til at blusse op.
- Stigningen er en simpel konsekvens af, at man nu screener alle fostre for sygdomme, siger Øjvind Lidegaard, gynækolog på Rigshospitalet.
- Derfor bliver mange flere forældre bragt i den situation, at de skal tage stilling. Og da det er forældrene, der skal leve med barnet i fremtiden, har jeg en smule svært ved at forstå, at fremmede mennesker skal tage stilling til, om jeg skal leve eller ikke leve med et givent handicap hos et barn, siger han til Politiken.
Rapporten viser, at de fleste abortdispensationer gives i ugerne efter de fosterskanninger, som alle gravide nu tilbydes.
Nakkefoldsskanningen foretages i 13. uge og misdannelsesskanningen i 18.-19. uge. Der stiller teknologien kvinderne over for en række nye valg, fastslår Øjvind Lidegaard.
Han peger på, at abortgrænserne i Danmarks nabolande er meget højere, og at mange danske kvinder tager til England, Sverige eller Spanien for at få foretaget abort. Ingen ved dog hvor mange.
- Hvorfor skulle danske kvinder være mindre egnede til at tage en beslutning om abort end kvinder i Sverige og England, spørger Øjvind Lindegaard og foreslår en grænse ved 22 ugers graviditet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker