Flere partier har vendt kriser som Moderaternes til succesrig genstart

Efter en måned med vedvarende kaos i Moderaternes partisekretariat manifesterede krisen sig i partiets dårligste meningsmåling siden valgkampen i 2022.

Blot 3,5 procent af vælgerne ville stemme på partiet, har en meningsmåling fra Voxmeter for nylig vist.

Men det er langtfra første gang, at et parti mister en omfattende portion opbakning hurtigt.

Fungerende partier som SF, Liberal Alliance, Konservative og Alternativet har alle indenfor de seneste år oplevet at stå på et nulpunkt, hvor succes syntes fjern.

En genrejsning kan lade sig gøre. Men det tager tid, påpeger Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget.

- Hvis vælgerne først for alvor har mistet tilliden til et parti, kan det være en rimelig langsommelig proces at genoprette den, siger han.

- Der kan gøres mange rigtige ting i en periode, uden at det kan ses i meningsmålingerne.

Alternativets Torsten Gejl har prøvet at så på den politiske bund. Fra at være en del af en sprudlende politisk bevægelse i Alternativet, kæmpede han pludselig som partiets eneste folketingsmedlem med at være ordfører for det hele.

Partiet fik en måling på 0,0 procent. Få år senere blev Alternativet valgt ind i Folketinget med 3,3 procent af stemmerne.

Midt i krisen rykkede partiets tilbageværende kerneansatte og medlemmer sammen i bussen.

- Man starter forfra i en intern proces, hvor man genbesøger sine værdier og hele sit legitimitetsgrundlag. Man finder tilbage til sine rødder.

Det er en langsom proces. "Slow politics", som Torsten Gejl siger. Pressens hukommelse varer i årevis for skandaler, og hvis der bare opstår én lille sag, bliver alle de overståede kriser oprullet igen.

- Man skal vise driftssikkerhed, og at man har styr på "sit shit". Så hvis nogen skulle finde på at give dig en ny chance, har du i hvert fald styr på det selv, mens du signalerer de politiske visioner, du havde fra starten.

For Liberal Alliance var valget i 2019 et kollaps. Fra at have været et fremadstormende parti, der gik i regering og fik ministerposter, stod de pludselig tre folketingsmedlemmer tilbage. Ikke engang partiets formand og skaber, Anders Samuelsen, opnåede genvalg.

Ole Birk Olesen, Henrik Dahl og Alex Vanopslagh tog en beslutning om at finde ind til kernen af, hvad partiets politiske berettigelse var:

At være et rendyrket liberalt parti, der gerne ville samarbejde, fortæller Ole Birk Olesen.

Herefter gjaldt det om at være tålmodig. Ole Birk Olesen sammenligner det med at kigge på en bar, brun mark, og tro på at der en dag vil spire frodige afgrøder op.

Partiet prioriterede målrettet, at man ikke ville jagte tilfældige overskrifter, der kunne give en kort opmærksomhed, men samtidig skabe forvirring om en ensartet linje.

Det lykkedes partiet over tid at skabe rum til et nyt politisk momentum, der den seneste tid er kulmineret med rekordhøje meningsmålinger.

Hos de borgerlige konkurrenter og kolleger i De Konservative har de seneste år også budt på bølgende konjunkturer.

Partiet gik fra at have Pape-power og en statsministerkandidat op til valget i 2022 til at få 5,5 procent af stemmerne ved valget i 2022.

Søren Pape Poulsens tidligere særlige rådgiver Simon Bjerre Gosvig fortæller, at der var flere trin, partiet skulle igennem.

- Først skal man evaluere krisen på baggrund af data og viden – ikke mavefornemmelser. Så ved du, hvilke forventninger der er til dig.

Hvis man har skuffet sine vælgere eller sit bagland, kan det næste uundgåelige trin være, at man skal adressere sine fejl og påtage sig et ansvar.

- Den proces er en vigtig forudsætning for, at man kan viske tavlen ren og gerne komme et sted hen, hvor man opnår en forståelse for, hvordan man retter op på situationen.

Når det er sket, har man rummet til at etablere en ny politisk fortælling, der forhåbentlig kan skabe begejstring og opbakning igen.

Selv mener Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, at der kun er én vej ud af mørket:

- Som jeg er kommet ud af alle andre kriser i mit liv: fortsætte med at arbejde.

/ritzau