Flere penge mod kriminalitet blandt unge
Bekæmpelsen af ungdomskriminalitet fylder voldsomt i en aftale, som næsten alle Folketingets partier har indgået i de årlige forhandlinger om de såkaldte satspuljemidler for udsatte grupper.
Der skal afsættes 453 millioner kroner over fire år ifølge delaftalen i satspuljeforhandlingerne, som kun Enhedslisten står udenfor. På krav fra oppositionen afsættes 140 millioner af de 453 millioner kroner til en særlig indsats i belastede boligområder. Det bliver muligt at støtte oprettelse af en ungdomsklub, mandsopdækning af bestemte unge eller noget så simpelt som lys i gadelygterne.
Socialminister Karen Ellemann (V) er tilfreds med aftalen og mener, at oppositionen i stort omfang nu bakker op om regeringens kriminalitetspakke.
- Satspuljeaftalen rummer en massiv social indsats, som skal dæmme op for, at børn og unge havner i kriminalitet, siger hun.
Socialdemokraterne og SF hæfter sig ved, at de penge, som afsættes til socialt arbejde på gadeplan. Det kan være i områder som Tingbjerg eller Taastrupgaard, fortæller socialordfører Mette Frederiksen (S).
/ritzau/
Der bliver pumpet flere penge over i bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en delaftale, som det store flertal af partierne har indgået om satspuljemidlerne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned