Hver anden borger skal hjælpe som besøgsvenner, lektiehjælpere og i andre former for frivilligt socialt arbejde. Det mål vil regeringen nå om 10 år med sin nye plan "National Strategi for civilsamfundet".
Planen fremlægges fredag, hvor partierne mødes for første gang om sagen.
Socialminister Benedikte Kiær (K) mener, at civilsamfundet indeholder uvurderlige ressourcer.
- Jeg hører og oplever gang på gang, hvor stor og afgørende forskel det frivillige sociale arbejde gør i indsatsen over for mennesker, der er i en sårbar og vanskelig social situation, siger hun på ministeriets hjemmeside.
Regeringen vil bruge 100 millioner kroner på sagen over de næste fire år. Pengene skal tages fra de såkaldte satspuljemidler, og det vækker kritik, både fra sociale organisationer og oppositionen i Folketinget.
Den socialdemokratiske socialordfører Mette Frederiksen vil gerne være med til at lave en strategi for civilsamfundet, men hun vil ikke tage pengene fra satspuljemidlerne. De er i forvejen historisk små - på godt 300 millioner kroner - fordi lønudviklingen har været lille.
- Risikoen er, at der ikke er midler nok til det, der er allerede er i gang, og strategien skal ikke erstatte det, siger hun.
Hos KFUM´s Sociale Arbejde vil generalsekretær Lars Rahbek hellere have, at pengene bliver brugt direkte i organisationerne.
- Vi er hårdt presset på både væresteder og sociale caféer, og det hjælper jo ikke at få flere frivillige, hvis vi må lukke de steder, hvor de kunne være frivillige, siger han til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde