Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) giver nu universiteterne mulighed for selv at bestemme, om de vil optage flere studerende via den såkaldte kvote 2, hvor der ikke udelukkende ses på gennemsnittet fra eksamensbeviset.
Det siger han til Politiken lørdag.
- Jeg synes, at universiteterne selv skal have friheden til at bestemme, hvordan de vil optage studerende, hvis de har en faglig begrundelse for det, siger han.
Ministeren henviser til, at de få steder, hvor man har fået lov til at eksperimentere med at optage flere studerende via kvote 2, er frafaldet mindsket.
Ved ansøgning gennem kvote 2 bliver der ud over eksamenssnittet blandt andet taget højde for erhvervserfaring og tidligere uddannelse.
Ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning her kort inden fristen for at søge via kvote 2 udløber den 15. marts.
Både rektorer og studerende udtrykker over for Politiken glæder over ministerens forslag.
- Vi hilser det meget velkommen, at vi får frihed til at reformere det meget stive kvotesystem, siger Jens Oddershede, som er formand for Universiteternes Rektorkollegium,
Tidligere studiechef ved Københavns Universitet Jakob Lange er noget mere skeptisk.
- Der hersker en myte om, at alle med høje studentereksamener er kedelige, blege unge, som har læst for meget - mens alle med lave snit er fremragende personer, som kan blive fremragende læger, siger han til Politiken og fortsætter:
- Men sådan er det langtfra altid, og det er faktisk ikke helt tosset at optage via karaktergennemsnit.
Universiteterne må i dag kun optage 10 procent af deres ansøgere via kvote 2. Før 2008 måtte de optage 20 procent, skriver Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet