Der er stor efterspørgsel på faglært arbejdskraft på Lolland-Falster. Foto: Kim Løwenstein/ArkivKim Løwenstein/Arkiv
Lokale folketingskandidater vil have et bredere uddannelsesudbud på LF.
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND-FALSTER Det skal være muligt i fremtiden for landsdelens unge at vælge mellem flere uddannelser på Lolland-Falster, end tilfældet er i dag.
Det mener et stort flertal af de lokale folketingskandidater, der primært er opstillet i Guldborgsundkredsen.
Erhvervslivet på Lolland-Falster efterspørger nemlig allerede nu i høj grad kvalificeret arbejdskraft, og det er en efterspørgsel, der kun forventes at blive øget de kommende år med blandt andet byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen.
Derfor er spørgsmålet, hvordan det politisk kan sikres, at erhvervslivet kan få den nødvendige arbejdskraft i fremtiden, og hvordan et bredt lokalt udbud af uddannelser sikres.
Alternativets Joan Gerti Kragh peger på, at erhvervsskolerne bør få tilført flere penge, samtidig med at samarbejdet med erhvervslivet intensiveres.
Annonce
Enhedslistens Christian Tastrup mener, at lokale entreprenører kan sikre sig kvalificeret arbejdskraft ved at tilbyde gode lønforhold, dansk overenskomst, sikkert arbejdsmiljø og et godt samarbejde med fagforeningerne.
- Regionerne bør have ansvaret for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser for at sikre, at der findes et varieret udbud af uddannelser i de fem regioner, mener han desuden.
Venstres Marcus Knuth vil fortsætte udflytningen af en række uddannelsespladser.
- Jeg ønsker at fortsætte oprettelsen af såkaldte satellituddannelser såsom produktionsteknolog-uddannelsen i Nykøbing, som skal være landsdelens studieby.
Dansk Folkepartis René Christensen vil fastholde de nuværende erhvervsuddannelser på Lolland-Falster.
- Vi skal om muligt få forlagt videregående uddannelser, der giver mening. Lolland Kommune er grøn energi-kommune. Det skal bruges som indgang til at få en videregående uddannelse til landsdelen, mener René Christensen.
Kristendemokraternes Henning Østergaard-Christensen mener, at uddannelsesinstitutioner skal udflyttes.
- Og så skal der åbnes op for udenlandsk arbejdskraft. De udlændinge, der ønsker at arbejde hos os, skal have lov til at blive danske statsborgere, slår han fast.
Annemette Schønberg Johnsen fra SF peger på, at frafaldet på ungdomsuddannelserne skal mindskes.
- Derudover skal virksomhederne tage større ansvar ved at tilbyde flere lærepladser - og ved større offentlige udbud kan kontrakterne indeholde klausul om uddannelsespladser, mener hun.
Annonce
Bob Richard Nielsen fra Nye Borgerlige vil have uddannelsessystemet decentraliseret.
- Lad pengene følge den enkelte studerende, lyder det.
Det Konservative Folkepartis Stine Pilt Olsen taler for at etablere de uddannelser på Lolland-Falster, der giver mening i forhold til de erhverv, der findes på Lolland-Falster.
- Derudover vil et større samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet være mere gavnligt, mener Stine Pilt Olsen.
Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet mener, at man fra Christiansborg skal sende flere penge, så jobcentrene og Celf i samarbejde kan lave de uddannelsesforløb, der bliver brug for.
- Samtidig bliver vi nødt til at sikre tilbud til alle unge tæt på, hvor de bor, slår han fast.
Det Radikale Venstres Henriette Bødewadt er spidskandidat i både Guldborgsundkredsen og Lollandkredsen. Hendes svar på spørgsmålet om erhvervsliv og uddannelse blev bragt i Folketidende tirsdag 14. maj sammen med kandidaterne i Lollandkredsen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker