Flertal aftaler strammere styring med pladserne på gymnasier

Regeringen og et flertal på Christiansborg har indgået en aftale om et ny system for, hvordan eleverne skal optages på de gymnasiale uddannelser.

Den nye model bygger på to forskellige modeller, der blev præsenteret på et pressemøde torsdag.

For de gymnasiale uddannelser i de store byer bliver forældres indkomst trukket ind i ligningen, når de forskellige uddannelser skal sammensætte deres optag hvert år.

I resten af landet ændres der ikke lige så meget på måden, der fordeles elever på. Til gengæld skal en strammere kontrol med, hvor mange pladser der er på de forskellige uddannelser sikre en større fordeling:

- Modellen byger på en styring af, hvor mange elever den enkelte uddannelsesinstitution må optage, så uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne fjernes, står der i en pressemeddelelse om aftalen.

- Samtidig gøres små gymnasier i tyndtbefolkede områder bæredygtige, blandt andet ved at indføre minimumskapaciteter.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bliver der mindst 84 elever - det der svarer til tre hold - per årgang på hver uddannelse.

- Vi løser, at gymnasierne i og omkring de store byer i Danmark er blevet pivskæve i deres elevsammensætning.

- Der er kommet en sammensætning, hvor elever søger de gymnasier, de har hørt om fra deres venner. Så bliver det sjovt nok sådan, at de ligner hinanden, dem der går på gymnasierne.

- Sammensætning er enormt skæv socialt, men det er den i den grad også etnisk.

Aftalen er indgået af regeringen, Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.

Venstre og De Konservative har på forhånd meldt ud, at de mener, at aftalen efter deres mening i for høj grad indskrænker de unge menneskers frie valg.