Mens det konservative udspil om forbud mod burkaer ser ud til at få en tung gang på Christiansborg, får forslaget solid opbakning i vælgerkorpset.
Det viser en Megafon-måling for Politiken og TV2.
Alt imens forslaget har ført til intern uenighed i såvel regeringen som Det Konservative Folkeparti, får det opbakning fra et flertal på 56 procent af vælgerne i undersøgelsen.
Så mange har svaret, at det er en god eller meget god idé "at indføre et generelt forbud mod at bære burka i det offentlige rum i Danmark". Kun 30 procent er modstandere af et sådant tiltag.
Den konservative integrationsordfører Naser Khaders forslag får massiv opbakning blandt VKO-vælgerne og de socialdemokratiske vælgere, mens De Radikales, SF's og Enhedslistens vælgere er de største modstandere af et forbud.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker