Socialminister Benedikte Kiær (K) er kommet i mindretal i sagen om erstatning til de danske ofre for tvangssterilisation.
Dermed er en længe ventet æresoprejsning på vej til bl.a. den 80-årige Karoline Olsen, som søndag stod frem i B.T. og fortalte om skammen ved at leve som tvangssteriliseret.
11.000 danskere blev i årene 1929-67 steriliseret - adskillige af dem med tvang.
Socialminister Benedikte Kiær har afvist at yde ofrene erstatning, som man har gjort det i blandt andet Sverige, men nu er ministeren kommet i mindretal.
- Jeg forventer, at ministeren lynhurtigt kan regne ud, at der har samlet sig et flertal uden om hende. Vi bliver nødt til at finde en løsning og et erstatningsbeløb til ofrene, siger Dansk Folkepartis handicapordfører, Tina Pedersen, til B.T.
Foruden Dansk Folkeparti mener Socialdemokraterne og SF, at de tvangssteriliserede har krav på en undskyldning og en endnu ukendt erstatningssum.
På den baggrund siger Benedikte Kiær nu: - Hvis et flertal i Folketinget ønsker en ændring af den linje, som den socialdemokratiske regering lagde i 1997, lytter jeg gerne til deres forslag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned