Danmark står overfor den største reform af finanspolitikken i de senere år.
Et bredt politisk flertal er således åben for finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) forslag om at lovgive om de offentlige udgifter fire år ud i fremtiden.
- Det er principielt en god ide. Vi får nemlig altid at vide fra den offentlige sektor - stat, kommuner og regioner - at de aldrig ved, hvad de har at gøre godt med over en længere periode.
- På den her måde får vi en mere stilfærdig udvikling af den offentlige sektor, siger Dansk Folkepartis gruppeformand og finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.
Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, er også åben for ideen.
- Socialdemokraterne mener, at budgetter og aftaler er til for at blive holdt - og det gælder både staten, kommuner og regioner. Men nu vil vi se lovforslaget og hvad konsekvenserne af det egentlig bliver, siger Morten Bødskov.
Selv om Finansministeriet i et stykke tid har set på erfaringerne med budgetlove i Holland, Sverige og Østrig, så er diskussionen senest blevet aktualiseret af den såkaldte europagt.
Pagten - som Danmark ventes at tilslutte sig - forpligter landene til at overføre EU's budgetregler, der sætter grænser for statsunderskud og gæld, netop til national lovgivning.
Enhedslisten gruppeformand, Per Clausen, mener da også, at det er den skjulte dagsorden for forslaget.
- Man kan jo ikke forudse, hvordan finansloven kommer til at se ud om fire år. Hvad ville man have gjort, hvis man havde vedtaget en sådan lov, lige inden den finansielle krise?
- Så kan man selvfølgelig sige, at vi så bare kan lave loven om. Men så er det jo enten det rene idioti at lave en sådan lov - eller også er det bare noget pjat, siger Per Clausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde