Et flertal uden om regeringen ventes på et møde den 2. november at pålægge justitsminister Brian Mikkelsen (K) at iværksætte en ny undersøgelse af Politiets Efterretningstjenestes gøren og laden i sagen om Blekingegade-banden. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Mens de konservative blankt afviser, og Venstre "mangler afgørende argumenter", vil Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten kræve en ny undersøgelse. Partierne erklærer sig dermed ikke tilfredse med den gennemgang af sagen, som PET-kommissionen har foretaget.
- Vi mener fortsat ikke, at alle sten er vendt. Derfor fastholder vi den undersøgelse, som regeringen selv har lovet, lyder det fra retsordfører Karen Hækkerup (S).
Dansk Folkepartis Peter Skaarup fastholder, at en undersøgelse bør indeholde flere aspekter af PET's arbejde med venstreorienterede grupperinger i 1980'erne. Den konservative Tom Behnke siger, at en ny undersøgelse ikke vil ændre ved nogle konklusioner, men at hele forløbet omkring Blekingegade-banden bør have lært PET, politiet og Justitsministeriet en lektie.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie