Et flertal i folketinget have lavet reglerne om, så asylansøgere ikke bare får
en togbillet, og selv skal finde til Asylcenter Sandholm, når de kommer til
Danmark. Det skriver DR Nyheder.
Hos ordførerne fra ikke blot de to regeringspartier de Konservative og Venstre, og fra regeringens støtteparti Dansk Folkeparti, men også fra Socialdemokraterne, lyder det samstemmende, at det ikke er godt nok, at politiet bare udstyrer asylsøgere med en billet til Asylcenter Sandholm og en rejsevejledning.
- Det undrer det mig, at politiet ikke mener det er deres opgave, det må vi
lave det om, så det bliver deres opgave, siger integrationsordfører for de
konservative Naser Khader.
Og regeringens støtteparti er også klar i mælet.
- Der skal laves en procedure der er holdbar. Vi risikerer at få terrorister
ind, og andre der vil os det skidt. Uden at vi altså har noget styr på hvor
asylansøgere befinder sig henne, siger Peter Skaarup, Dansk Folkepartis rets og -integrationsordfører.
Oppositionen vil have ændret reglerne til den model politiet tidligere
benyttede sig af.
- Jeg synes vi skal tilbage til sådan som det var før, altså at politiet skal
transportere dem der kommer for at søge om asyl op til Sandholmlejren, siger
retsordfører hos Socialdemokraterne Karen Hækkerup.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har været tavs i asylsagen,
siden hun i fredags kommenterede sagen på den københavnske lokalstation TV2/Lorry. Her udtrykke ministeren, at hun var målløs over, at politiet selv lader asylansøgere udstyret med en busbillet og et kort finde vej til Asylcenter
Sandholm.
Men Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at politiet burde kunne gøre det bedre, end "en tyver til en busbillet til center Sandholm".
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker