De fleste danskere vil ikke betale skat af sundhedsforsikringer. Dermed afviser de at pille ved de nuværende regler, hvor arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er skattefrie.
Det viser analyseinstituttet Norstats meningsmåling for den borgerligt-liberale tænketank, Cepos. Den kommer, før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag aften diskuterer sundhed med SF's formand Villy Søvndal på TV2 News.
I målingen afviser 59 procent, at det er en god idé, at lønmodtagere skal betale skat af sundhedsforsikringer fra arbejdsgiveren. Derimod støtter 41 procent, at sundhedsforsikringer bør beskattes hos lønmodtageren.
En sundhedsforsikring koster ifølge Cepos godt 1400 kroner. Socialdemokraterne og SF foreslår, at lønmodtagere betaler skat af forsikringen. Det koster godt halvdelen altså 700 kroner for hver lønmodtager.
Statskassen mister i dag godt 700 millioner kroner, fordi lønmodtagerne slipper for at svare skat af deres sundhedsforsikring.
Men udgiften opvejes ifølge Cepos delvis, fordi færre skal opereres på offentlige hospitaler. Desuden sparer staten lidt i sygedagpenge, fordi syge lønmodtagere vender hurtigere tilbage til arbejdet, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.
Han mener ikke, at det er et problem, at folk med sundhedsforsikring behandles hurtigere end andre patienter.
- Det er ikke asocialt, fordi forsikrede bliver hurtigere behandlet på et privathospital. Så hopper de ud af køen på offentlige hospitaler. Her kommer pensionister uden forsikring hurtigere til, siger Mads Lundby Hansen.
Norstats måling blev gennemført fra den 21. september til den 4. oktober blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere.
Godt én million danskere har en sundhedsforsikring.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker