Løsgængeren Pia Christmas-Møller melder sig også i koret af kritikere, som er villig til at ændre regeringens omstridte pointsystemet for permanent opholdstilladelse.
- Jeg hører ikke til dem, som bare vil åbne grænserne. Men det er tydeligt, at det nuværende system har nogle indbyggede tåbeligheder, siger Pia Christmas-Møller.
- Derfor er der selvfølgelig grundlag for at kigge på det, selv om jeg skal se det konkrete beslutningsforslag, siger løsgængeren.
Flertallet for pointsystemet smuldrer, fordi Liberal Alliance og Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen også vender sig imod det.
Da lovforslaget - som led i en større udlændingepakke - blev vedtaget i maj sidste år, var det netop med tilslutning fra Per Ørum Jørgensen. Og uden Per Ørum Jørgensen mangler VKO-blokken netop det afgørende 90. mandat.
I stedet arbejder Det Radikale Venstre i disse timer på et beslutningsforslag, som vil pålægge regeringen at afvikle det nuværende pointsystem og erstatte det med et mere fleksibelt system.
Et system, der tager højde for, at man kan blive integreret på flere måder end i dag.
Også Christian Hansen fra Fokus vender sig mod det nuværende pointsystem.
Sammen med Liberal Alliance undlod Fokus at stemme for eller imod det oprindelig lovforslag. Men i dag understreger Christian Hansen, at han støtter enhver ændring, som gør det mere fleksibel.
- Fleksibilitet skal betyde, at mennesker skal være velkommen, hvis de ikke ligger samfundet til last, siger Christian H. Hansen.
I forvejen går Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ind for at afskaffe regeringens pointsystem.
Den forøgede modstand mod pointsystemet kommer efter et par sager såsom den om den 22-årige Barialai Hassanzai, der har været i krig for Danmark, men ikke kan få permanent opholdstilladelse, fordi han ikke har udvist tilstrækkeligt "aktivt medborgerskab".
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde