Flertalsregeringer i Danmark

Offentliggjort Sidst opdateret

* I Danmark har man negativ parlamentarisme. Det betyder, at en regering kan dannes og sidde, så længe der ikke er et flertal imod den. De fleste regeringer under den nuværende grundlov har været mindretalsregeringer, men der er undtagelser.

* Den seneste flertalsregering – med 90 mandater - var Poul Nyrup Rasmussens (S) firkløverregering med Socialdemokratiet, De Radikale, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti i 1993. Flertallet røg efter kort tid, da CD’eren Bente Juncker gik af som minister, blev ekskluderet fra partiet og blev løsgænger.

* Hilmar Baunsgaard fra De Radikale blev i 1968 statsminister i en flertalsregering bestående af Venstre, De Konservative og De Radikale. Den holdt i tre år.

* I 1960 dannede Viggo Kampmann (S) en flertalsregering med S, R og Retsforbundet. Også i den foregående periode fra 1957-1960 havde Danmark en flertalsregering med H.C. Hansen (S) som statsminister og samme partikonstellation.

* Den smalleste regering siden 1953 var Poul Hartlings rene Venstre-regering i 1973. Den havde blot 22 mandater og holdt til 1975. Den næstsmalleste var Lars Løkke Rasmussens V-regering i 2015 med 34 mandater. Han udvidede den året efter til en VLAK-regering.

Kilder: Ritzau, folketinget.dk, Altinget og hf-kurset.dk.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.