Flygtninge kan få permanent ophold i Danmark trods stramninger
Selv om der fortsat er mulighed for, at flygtninge kan få permanent opholdstilladelse i Danmark, er det ikke ensbetydende med, at de får det, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Efter fire år kan flygtninge få permanent opholdstilladelse, som ikke kan inddrages ved fred i hjemlandet.
Flygtninge og deres familier kan fortsat blive permanent i Danmark trods de stramninger på udlændingeområdet, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i forbindelse med finansloven.
Det skriver Jyllands-Posten.
Regeringen og Dansk Folkeparti har udråbt stramningerne til et paradigmeskift. Med det menes, at flygtninge fremover som udgangspunkt kun vil være midlertidigt i Danmark.
Men selv om skiftet ifølge regeringen gør det nemmere at inddrage flygtninges midlertidige opholdstilladelser, har de fortsat de samme muligheder for at få tildelt permanent ophold efter fire år.
Der er fortsat mange konflikter rundt i verden, som giver ret til beskyttelse. Derfor vil mange opnå permanent opholdstilladelse. Det vurderer Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.
- Vi ved, at de konflikter, som flygtninge flygter fra, er langvarige. Derfor vil mange flygtninge trods den nye aftale ende med at være her permanent, siger hun til Jyllands-Posten.
Som følge af den nye udlændingeaftale bliver midlertidige opholdstilladelser udstedt med en anden ordlyd. Fremover vil de blive givet med "henblik på midlertidigt ophold".
Men der bliver ikke ændret på betingelserne for at få permanent ophold i Danmark.
Det betyder, at flygtninge kan få lov til at blive i landet efter fire eller otte år.
Det kræver dog blandt andet, at man forsørger sig selv, holder sig ude af kriminalitet og lærer dansk på et vist niveau.
Tidspunktet for, hvornår man kan søge om at blive i Danmark, er afhængigt af, hvor mange af betingelserne man opfylder.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, medgiver, at der fortsat er mulighed for permanent ophold for flygtninge.
- Men det er ikke ensbetydende med, at man får det, siger han til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde