Flygtningehjælpen: Flygtninge forventer at arbejde

Flygtninge kommer ofte fra lande, hvor kontanthjælp og andre offentlige ydelser er ukendte.

Derfor er de indstillet på, at de skal arbejde, og derfor er det positivt, at regeringens nye integrationsudspil bygger på den forventning, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.

- Flygtninge har ingen forestilling om, at der findes lande i verden, hvor man kan få penge, selv om man ingenting laver, siger Andreas Kamm til Ritzau.

- Derimod har de en vished om, at hvis de skal kunne klare sig, så skal de have et job. Det er den forventning, vi skal bygge på, siger han.

I integrationsplanen "Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse" er det et centralt punkt, at kommunernes jobcentre med 44 millioner kroner ekstra fra staten skal sikre, at flere kommer væk fra passiv forsørgelse og i stedet får et job eller en uddannelse.

I alt skal der skaffes 30.000 job alle med tilskud - løntilskud, praktik eller nyttejob - og tanken er, at de skal bane vejen for ordinære job.

For nylig fremlagde Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en analyse, der viste, at kun 26 procent af de flygtninge, der fik tilkendt asyl i årene 2000-2003, er i job ti år efter.

Foreningens chefkonsulent, Berit Toft Fihl, tvivler på effekten af den nye plan og siger til Politiken, at hun savner tal for, hvor mange reelle job der skal komme ud af udspillet.

Mere optimistisk er Andreas Kamm, som henviser til den økonomiske fremgang og virksomhedernes voksende behov for arbejdskraft.

- Desuden er det en fordel for planen, at mange af de flygtninge, som i dag skal ud på arbejdsmarkedet, kommer fra Syrien. De har en stærkere uddannelsesmæssig baggrund og kan blive en attraktiv arbejdskraft, når virksomhederne lærer dem at kende, siger han.