FN-samarbejdet tager ingen skade af, at klimakonferencen i Cancun har vedtaget en aftale hen over hovedet på Bolivia og dermed brudt med FN- princippet om, at alle skal være enige.
- Det her har ingen konsekvenser, sålænge der er tale om et lille land som Bolivia, siger lektor i international politik ved Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen.
Bolivias FN-ambassadør, Pablo Solon, fordømmer de andre landes ligegyldighed med Bolivias nej til aftalen som "et overgreb og et attentat", ligesom han siger, at FN's princip om konsensus nu er sat ud af kraft.
Men det ville ikke være sket, hvis det var et stort land som Kina eller USA, der havde sagt nej, siger lektoren.
I FN er nogle lande mere lige end andre, sådan som det ses i sikkerhedsrådet, hvor ikke alle lande er med til at bestemme. Og store lande kan bare søge beslutningerne truffet i andre fora, hvor de små ikke er med, hvis de ikke bliver imødekommet i FN. Og så sættes de små helt uden for indflydelse, påpeger Peter Viggo Jakobsen.
- Det her får ikke præcedens. Bolivia har bare skudt sig selv i foden, for de saver den gren over, som de sidder på, siger lektoren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde