FN's generalsekretær besøger Danmark næste uge
Når FN's generalsekretær António Guterres besøger Danmark næste uge, bliver det hans første besøg i landet som generalsekretær. (Arkivfoto) Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
10. oktober vil FN's generalsekretær, António Guterres, komme til Danmark i forbindelse med klimamødet C40.
FN's generalsekretær besøger Danmark den 10. og 11. oktober. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Det er António Guterres' første officielle besøg i Danmark, siden han tiltrådte som FN's generalsekretær i 2017.
- Jeg ser frem til at byde FN's generalsekretær velkommen i Danmark. Et effektivt og velfungerende FN er afgørende for, at vi i fællesskab kan tage hånd om de globale udfordringer, verden står over for, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i pressemeddelelsen.
FN's generalsekretær kommer til Danmark i forbindelse med klimamødet C40 i København. Det afholdes den 9. til den 12. oktober.
Ved sit besøg vil statsminister Mette Frederiksen og António Guterres holde møde i Statsministeriet og sammen besøge FN-byen i Københavns Nordhavn.
Der vil være pressemøde den 10. oktober klokken 15.10 i Statsministeriet.
I pressemeddelelsen lægger Mette Frederiksen op til, at mødet kommer til at handle om klima- og flygtningepolitik.
Ved FN's klimatopmøde i New York sidste måned var fire danskere, herunder Mette Frederiksen, på talerstolen foran verdens ledere.
António Guterres har selv gjort en løsning på klimakrisen til en af sine absolutte mærkesager.
Ved klimamødet C40 i København næste uge vil 96 af verdens største byer samt førende byer på klimaområdet mødes for at drøfte klimaproblemerne.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde