Der lød klapsalver og glædesråb fra delegerede og journalister, da viceformanden for FN's klimatopmøde lukkede COP15 ved at slå hammeren i bordet for sidste gang i Bella Center i København.
Slaget faldt efter godt halvandet døgns forhandlinger og en marathon-debat i plenarsalen. Her protesterede flere lande både mod proceduren og indholdet af København-erklæringen, der blev indgået efter møder mellem 26 lande.
- Vi har truffet nogle afgørende beslutninger for (Kyoto)-protokollen, som hjælper os til at bevæge os stadig tættere på vort endemål. Alligevel venter mange udfordringer forude. Jeg har tillid til, at den samarbejdsånd og engagement, der er vist her i København, vil hjælpe os med at klare alle fremtidens udfordringer ved kommende COP-møder, sagde viceformanden.
Han ønskede alle delegerede glædelig jul og godt nytår, men gav ordet til den russiske repræsentant til tonerne af "nej"-råb fra pressepladserne.
- Tak Danmark, tak for alt. Jeg erklærer nu mødet afsluttet, sagde viceformanden til klapsalver fra dødtrætte delegerede, hvoraf nogle sov under marathon-debatten i plenarsalen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned