FOA-formand Dennis Kristensen kalder det "stærkt bekymrende", når Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt nu åbner for at diskutere en reform af dagpengesystemet med De Radikale.
- Det er tudetosset overhovedet at starte en sådan diskussion, når vi har den stigende ledighed, som vi har i dag. I virkeligheden trænger det sig langt mere på at sikre en bedre dækningsgrad, siger Dennis Kristensen.
Selv om Thorning-Schmidt ikke tror, at en dagpengereform "giver særligt meget", så erklærede hun sig fredag klar til at diskutere en reform på området, som særligt De Radikale har ønsket.
Men FOA-formanden advarer Socialdemokraterne mod at forhandle om spørgsmålet.
- Jeg håber ikke, at den socialdemokratiske melding betyder, at man er klar til diskutere de noget vidtløftige og vidtgående idéer, som De Radikale har om dagpengesystemet, som jeg opfatter som rene forringelser. Så harmonerer det i hvert fald ikke særlig godt med resten af hendes tale på kongressen, som handlede om, hvordan man styrker forholdene for den almindelige dansker og lønmodtager, siger Dennis Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker