FOA formand forsvarer flere bade til ældre
Ældre får ikke bad lige så ofte, som de ønsker, selv om Ældrerådets formænd i København, Aarhus, Aalborg og Odense ellers siger det modsatte i Jyllands-Posten.
Det siger Dennis Kristensen, som er formand for FOA, der organiserer de offentligt ansatte sosu-assistenter og hjemmehjælpere.
Han har mandag forhørt sig om sagen i FOA's lokalafdelinger og hos tillidsmænd fra de fire store byer.
- Der er ganske langt mellem de bade, man får. Hvis man skal have bad oftere, så skal man typisk aftale med sin sosu-assistent eller -hjælper, at man tager et bad i dag og lader være at lave noget andet som rengøring, siger Dennis Kristensen.
Han støtter ligesom Ældre Sagen Enhedslistens hovedkrav i finansloven om, at ældre skal i bad mindst to gange om ugen. 68 procent af FOA's ansatte i ældreplejen oplyser i en undersøgelse, at hovedreglen er et bad én gang om ugen, forklarer FOA's formand.
Desuden skriver Københavns Kommune i "Ældre i København" på side 26, at ældre som hovedregel kan få bad én gang om ugen, påpeger Dennis Kristensen.
- Selvfølgelig stiger forbruget, hvis ældre får ret til bad to gange om ugen. Men der er i dén grad skåret ned i ældreplejen. Alene i de sidste fire år er der forsvundet fem millioner hjemmehjælpstimer, mens antallet af ældre er steget ret dramatisk, siger han.
Spørgsmål - Er det ikke meget dyrt at give ældre mindsterettigheder?
- Selvfølgelig er det dyrere at udstyre ældre med rettigheder. Til gengæld er dette et forsøg på at rette op på nogle af de nedskæringer, som er gennemført i ældreplejen, siger Dennis Kristensen.
Samfundet skal følge Ældre Sagen, og FOA ikke skære så dybt, mener han.
- Hvad vil vi som samfund være bekendt at byde dem, som har opbygget samfundet, før vi kom til? spørger Dennis Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned