FOA: Reform vil øge fattigdom i Danmark
Regeringens kontanthjælpsreform vil uundgåeligt betyde øget fattigdom i Danmark. FOA efterlyser fokus på jobskabelse, frem for hensynsløse stramninger, hvor folk tvinges fra hus og hjem.
Det siger næstformand i Forbundet for Offentligt Ansatte (FOA) Mona Striib.
- Regeringens kontanthjælpsreform, og den lavere kontanthjælpsydelse til de 25-29 årige, vil ramme urimeligt økonomisk hårdt.
- Flere, som i dag modtager den høje ydelse, vil ikke længere have mulighed for at betale deres faste udgifter, siger Mona Striib, og fortsætter:
- Vi risikerer, at der bliver skabt en gruppe af fattige og i værste fald hjemløse unge i den gruppe, hvor forældrene ikke har mulighed for at forsørge deres voksne børn.
Mona Striib mener, at regeringen skal lade være med at svinge pisken over de fattigste i Danmark, og i stedet bruge sin energi på at skabe job.
- Regeringen burde iværksætte initiativer til at skabe flere arbejdspladser. Det er vigtigt, at den enkelte får en indsats, der virker.
- Der skal foretages en individuel vurdering af de unges behov, så der igangsættes aktiviteter, som de unge reelt kan bruge til at komme i job, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde