Fødevarestyrelsen advarer om listeria i røget laks
Varde Laks A/S tilbagekalder røget laks efter fund af listeriabakterier i pakker af 500 gram.
Hvis du har røget laks liggende i køleskabet, bør du tjekke emballagen.
Varde Laks A/S tilbagekalder røget laks i pakker af 500 gram efter fund af bakterien listeria, advarer Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Listeriabakterier kan forårsage influenzalignende symptomer, feber og hovedpine. I sjældne tilfælde kan bakterien også give mave- og tarmproblemer.
Den røgede laks er solgt til Catering Engros i Hvidovre, Catering Engros i Middelfart, Scanfish A/S i Hanstholm, Royal Fish A/S i Thisted og Chrisfish Danmark.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man leverer varen tilbage, hvor den er købt, eller smider den ud.
Listeria har tidligere kostet flere mennesker livet. Sidste år blev der konstateret i alt 73 tilfælde af listeria. 16 af de smittede listeriapatienter døde inden for 30 dage, efter at de blev smittet efter et udbrud af listeria i fabrikken Jørn A. Rullepølser.
Oftest er det dog personer over 60 år eller personer med svækket immunforsvar, som bliver syge af listeria.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde