Fogh beskylder S for løftebrud

Danmark bliver et magnet for flygtninge, hvis asylsøgere får lov at arbejde, advarer statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Asylsøgere vil strømme til Danmark, hvis de får lov at arbejde. Sådan advarer statsminister Anders Fogh Rasmussen efter, at Socialdemokraterne og De Radikale har tilbudt at komme Ny Alliance i møde på kravet. Det er løftebrud fra Socialdemokraterne, siger han i Venstres valgbus.

- Socialdemokraterne går væsentligt længere end andre lande i Europa, og de før sagde, at de ville. Den udlændingepolitik vil føre til, at Danmark bliver en kæmpe magnet og en attraktiv endestation for alverdens menneskesmuglere, sagde Anders Fogh Rasmussen. Asylsøgere kan ikke arbejde i noget andet land i Europa. Dermed bliver Danmark landet at søge til, hvis man ønsker adgang, siger han. /ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret