Fogh kalder Irakkrigen en pligt og hævder alt er lagt frem

Invasionen i Irak var ulovlig. Den dom har en række eksperter i folkeret og en kommission i Holland fældet. En britisk kommission har udtalt massiv kritik af krigen i 2003.

Det gør ikke indtryk på den daværende danske statsminister. I en ny bog bringer Anders Fogh Rasmussen et forsvar for krigen fra et helt andet perspektiv.

- Vi havde ikke alene ret til at handle. Det var vores pligt, skriver Fogh i bogen "Viljen til at lede".

Krigen er tilstrækkeligt begrundet, mener Fogh, med Saddam Husseins manglende svar på krav fra FN's Sikkerhedsråd om at fjerne masseødelæggelsesvåben.

Om den daværende præsident i 2003 fortsat havde våben af den type, er mindre vigtigt, mener Anders Fogh. Det var mange års uvilje over for FN-rådet og uvisheden om disse våben, der samlet gav koalitionen et "grundlag" for at gå i krig.

Fogh erkender, som også eksperter i folkeret har påpeget, at den nyeste FN-resolution om Irak - få måneder før invasionen - ikke i sig selv gav mandat til krig.

- Efter min mening er det hævet over enhver tvivl, at Saddam Hussein på ingen måde levede op til de resolutioner, som var vedtaget. Han brød dem alle sammen faktisk. Det er grunden til, at jeg så synes, at der var klart et FN-grundlag.

- Der var selvfølgelig ikke noget nyt udtrykkeligt mandat. Det er alle også enige om, tror jeg. Men der var et FN-grundlag, siger Fogh i et interview. Han henviser blandt andet til en resolution fra 1990 i forbindelse med krigen i Kuwait.

Han er glad for, at den nuværende regering har nedlagt en kommission, der skulle undersøge krigen.

Kort efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussens regering i sommeren 2015 nedlagde Irak-kommissionen, kom der helt nye oplysninger frem i Politiken.

Fogh lovede støtte til en USA-ledet invasion, længe før han havde mandat i Folketinget, og før det juridiske grundlag var undersøgt. Det fremgår af et mødereferat i Statsministeriet.

- Jeg finder det fornuftigt, at regeringen droppede den kommission. For der ville nok være kommet en rapport tidligst i 2020, om hvad der foregik i 2003. Der ville ikke komme noget nyt frem. For alt er lagt frem, siger Fogh.

Der findes ikke noget "objektivt svar" på spørgsmålet om mandatet, mener professor i folkeret Frederik Harhoff fra SDU.

- Det er i høj grad en politisk vurdering, om man ser en hjemmel i disse resolutioner. Jeg synes ikke, at der var. Det er set ud fra en mere streng juridisk fortolkning. Men jeg er åben for, at andre kan synes, at der var, siger Harhoff.

Han tror aldrig, at spørgsmålet bliver besvaret.

- Der er en tvivl, og der er sikkert også en bevidst tvivl indlagt i disse resolutioner, fordi Sikkerhedsrådet ikke har kunnet nå til enighed, siger han.