Fogh om malingangreb: Selv vandbaseret maling er svært at få af
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev i 2003 angrebet af aktivist, der råbte "Du har blod på hænderne". Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Spontaniteten forsvandt for Anders Fogh Rasmussen, da han fik vagter efter maling-angreb i marts 2003.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev i 2003 overhældt med rød maling i protest mod Irak-krigen.
Angrebet for 20 år siden udstillede Christiansborgs manglende sikkerhed og medførte livvagter til statsministeren samt en øget sikkerhed på Slotsholmen.
Siden er den ene aktivist, der stod bag aktionen, kommet med en halv undskyldning. Men Anders Fogh Rasmussen godtager den ikke uden videre.
- Som jeg siger, jeg har noteret det, der er vel ikke andet at sige til det, siger han i forbindelse med et fødselsdagsinterview, da han for nylig fyldte 70 år.
Lars Grenaa gennemførte aktionen sammen med Rune Eltard-Sørensen, der ligesom han selv var en del af græsrodsbevægelsen Globale Rødder.
Annonce
Lars Grenaa indkøbte malingen, som skulle være blodrød, hældte den på juiceflasker og fik adgang til Folketinget under påskud af at have en aftale med daværende medlem af Enhedslisten Pernille Rosenkrantz-Theil.
Den politiske aktion fandt sted 18. marts 2003 og skete umiddelbart efter, at den tidligere statsminister havde forladt et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev i 2003 angrebet af aktivisten Lars Grenaa fra Globale Rødder, der råbte "Du har blod på hænderne". Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Under aktionen, som var en protest imod Irak-krigen, blev Anders Fogh Rasmussen angrebet, mens Lars Grenaa råbte "Du har blod på hænderne".
Siden blev daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) også overhældt med rød maling.
De to aktivister fik henholdsvis tre og fire måneders fængsel. Derudover blev de begge pålagt at betale en større erstatning og sagens omkostninger.
Lars Grenaa fortryder ikke selve aktionen, men har fortalt, at han gerne vil undskylde til Anders Fogh Rasmussen for at skræmme ham.
Undskyldningen kom for et år siden, men Anders Fogh Rasmussen har ikke kommenteret sagen offentligt før nu.
- Det kan lyde uskyldigt, men selv vandbaseret maling er svært at få ud af håret, fordi jeg måtte i bad ganske lang tid bagefter, og mit tøj var totalt ødelagt.
- Det kunne have været meget værre, hvis det nu havde været syre eller våben eller noget andet, siger Fogh i dag.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev i 2003 angrebet af aktivist, der råbte "Du har blod på hænderne". Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Venstres daværende pressechef nedlagde Lars Grenaa, mens folketingsmedlem Jens Rohde bevogtede aktivisterne, indtil politiet nåede frem.
Annonce
Siden kom livvagterne til dansk politik, og Fogh blev mandsopdækket.
- Jeg synes selvfølgelig også i dag, at det var fuldstændig uforsvarligt, at den slags kunne ske på Christiansborg.
- Spontaniteten forsvandt en lille smule. Jeg skulle altid planlægge, hvad jeg ville, men jeg har jo altid planlagt alligevel.
- Vi har i det danske samfund en tradition for, at vi godt kan være uenige uden at gå til voldeligheder, og den blev brudt ved den lejlighed. Jeg håber aldrig nogensinde, at det vil ske igen, siger Anders Fogh Rasmussen.
Seneste artikler
Dropper kirkegård: Stigende interesse for at blive begravet i skoven
Kommende læger har valgt øerne til: - Basen her er ret god
Han tog fra Australien til Marielyst for at passe på strandgæsterne
Nu har kendt læge slået cafédørene op
Skriv til os: Hvordan klarer du dig i varmen?
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Besparelse splitter byrådet: Nu sænkes beredskabet på øerne