Danmarks forbehold mod at deltage i et EU-samarbejde om forsvar kommer under yderligere pres.
Det er Danmarks tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, der fra sin nuværende post som generalsekretær for Nato ønsker, at Nato og EU øger samarbejdet.
Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender, at det bliver svært for Danmark at være med i et øget samarbejde mellem de to organisationer, hvis der er et dansk forbehold i forhold til forsvarssamarbejde i EU.
- Det er klart, at jo mere perspektiv og indhold, der kommer på den vision, som generalsekretæren her folder ud, jo mere kommer det forbehold under pres, og jo tættere kommer vi på det tidspunkt, hvor det vil være basis for at tage en folkeafstemning, siger Lars Løkke Rasmussen.
Anders Fogh Rasmussen er tirsdag på officielt besøg i Danmark, og tirsdag formiddag var han på besøg i Statsministeriet. Generalsekretæren talte på det efterfølgende pressemøde om et øget samarbejde mellem Nato og EU.
- Jeg forestiller mig, at EU og Nato bliver bedre til at samarbejde. For eksempel når det gælder udvikling af militær kapacitet, som landene har brug for. Vi har for eksempel brug for kapacitet i forhold til helikoptere og udvikling af metoder til at bekæmpe vejsidebomber. I stedet for at EU har ét program og Nato har et andet, er det bedre at arbejde sammen og få mere for pengene, siger Anders Fogh Rasmussen, der understreger, at han ikke ser en fælles væbnet EU-styrke for sig.
- Vi kommer ikke se et fælles EU-forsvar i den fremtid, jeg kan se ind i, siger han.
Selv om Fogh nu øger presset på forsvarsforbeholdet, tror Lars Løkke Rasmussen ikke, at en folkeafstemning er lige om hjørnet.
- Vi synes, at forbeholdene skader danske interesser, og det gælder også forsvarsforbeholdet. Men jeg må også sige, at der aktuelt ikke er en politisk situation, der muliggør en folkeafstemning, siger statsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde