Fokus på unge og ensomhed
Signe Skovgaard, spidskandidat for Radikale Venstre vendte mikrofonen om mod interviewer. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kassandra Nielsen, ungdomsreporter på Radio SydhavsØernes ungdomsredaktion Rebellerne, sætter i denne artikel fokus på unge og ensomhed.
Defactum lavede i 2020 en undersøgelse for Region Midtjylland med analyse af befolkningsdata fra 2017, som handlede om ensomhed i Danmark.
I den undersøgelse fylder unge mest i statikken, og det at mange unge generelt føler sig ensomme er selvfølgelig et enormt stort problem.
Derfor er det også vigtigt at høre spidskandidaterne til kommunalvalget, hvilke politikker de vil arbejde på til at hjælpe de unge, der har det svært.
- Altså vi har noget, vi kalder forebyggelse, og det betyder jo, at vi vil have oprettet et forebyggelsesudvalg, som fokuserer på fysisk og mental sundhed, og også man vil tage hensyn til, at muligheden for, at unge under 13 år kan få psykologhjælp i ensomhed og andre ting, som der ligger dem for, det skal de frit kunne vælge, det er så en af de ting, som vi vil bruge for at kunne modvirke det, udtaler Henning Østergaard-Christensen, som er spidskandidat for Kristendemokraterne i Guldborgsund Kommune.
Han tænker, at en måde at hjælpe unge mennesker med psykologhjælp, selvom der lige nu er generelt set er meget lang ventetid til det, ville være, at man kunne bruge nogle psykiatere til at hjælpe, da det jo handler om, at de unge har brug for nogle at snakke med, og ellers, hvis det er meget alvorligt, kan man gå til sin læge og derfor blive prioriteret foran i køen.
Flemming Engler, som er spidskandidat for Alternativet, synes, at det egentlig er et svært spørgsmål at svare på, fordi der ligger meget i det, men han havde alligevel den her plan liggende, som kunne hjælpe lidt på det.
- Altså man kan, ligesom de havde ungdomshuset og stadig har lidt i København, der har vi blandt andet haft snakket om, at man kunne lave et byens kulturhus i Stubbekøbing, og man er ved og prøve at lave det i Sakskøbing, og det jo ikke fordi det kun skal være, men det skal også være en mulighed for, at man kan bruge det til nogle ungdomsgrupper og nogle ungdomsmøder, udtaler Flemming Engler.
Flemming Engler lagde ud med, at han egentlig allerhelst gerne vil høre de unges holdninger, og hvad de unge føler, de har brug for.
Og det at det kan være vigtigt at høre de unges holdning er også en pointe, som Signe Skovgaard, spidskandidat for Radikale Venstre, også fremsatte. Det kan være svært for voksne politikere, hvis ungdom nu alligevel ligger nogle år tilbage, at bedømme, hvad der egentligt er rigtigt at gøre for de unge, der har det svært.
Verden har ændret sig meget på det seneste med mange flere unge på de sociale medier, hvilket har stillet ensomhed i en helt anden situation, som voksne ikke nødvendigvis helt forstår, fordi de ikke voksede op med det på samme måde, som vi gjorde.
Derfor sluttede Stine Skovgaard også interviewet med at spørge mig, hvad jeg synes og hørte på mine idéer om, hvordan jeg følte, vi kunne hjælpe de unge, så hun kunne få det mere unge perspektiv. Vi endte med at have en samtale, hvor jeg fik mulighed for at komme med mine input på, hvad hun som politiker kunne gøre for at hjælpe unge og min egen erfaring med at være ung i Guldborgsund Kommune.
Tidligere i samtalen, sagde Stine Skovgaard, at ensomhed blandt unge desværre ikke er et nyt problem, da det også var et problem dengang, hun var ung og var studenterpolitisk aktiv, og hun mener, at det heller ikke er blevet bedre. Hun mener, at en god måde, kommunen kunne hjælpe på, ville være at støtte nogle organisationer, som hjælper unge, der ikke har nemt. Hun synes, at det at hjælpe de unge, der er i øjeblikket både er sårbare og psykisk sårbare, er et rigtig stort ansvar at løfte som lokalpolitiker.
- For nogle år siden nedlagde man TUBA, som er en organisation, som hjælper unge, som har oplevet alkoholproblemer i deres familie. Det var en institution, som ikke kostede ret meget, men som var rigtig vigtig for de unge. Kommunalt kan man også være med til at gå ind og understøtte andre organisationer som Ventilen, som også arbejder med unge og ensomhed, og som kan lave netværker, og som i virkeligheden får unge til bare at mødes at spise sammen, være sammen og finde ud af, at de ikke er alene med de her problemer. For ensomhed er også et problem, man føler sig ensom i og alene med, og det er man faktisk ikke, og på den måde bliver det dobbeltforstærkende, siger Stine Skovgaard.
En anden måde, hun mener vil være god til at hjælpe unge med ensomhed, er at støtte noget mere op om foreningslivet i Guldborgsund Kommune, og så støtte op om, at de sætter et fokus på at få unge mennesker integreret ind i sammenholdet.
- Ikke nødvendigvis lave mere foreningsliv men bed foreningerne om at være opmærksomme på at hjælpe de unge ind og tage godt imod dem, måske have en mentorordning, hvis du kommer til en forening, og du ikke kender nogen, men det værste er at sidde der blandt nogen, der alle sammen snakker sammen, og så sidder man nede bagved og tænker, hov er jeg velkommen her? Så sørge for at der bliver taget hånd om de unge.