Generelt er der de seneste år begyndt at komme mere og mere urbanisering i Danmark, det vil sig folk der flytter fra landet ind til de større byer.
En af de større grunde er, at især ungdommen flytter til de større uddannelsesbyer for at få en længerevarende uddannelse. Er dette i virkeligheden et problem, og hvis det er, hvad kan vi så gøre for at fikse det?
Ifølge Johannes Kruse Kristensen, som er spidskandidat for Konservative i Guldborgsund Kommune, så er det ikke det store problem, at folk vælger at flytte væk for at studere, fordi så handler det bare om, at vi skal kunne få dem hjem igen.
- Jeg synes faktisk ikke, at det er forkert, at de flytter væk til større byer og uddanner sig, siger han og tilføjer, at han selvfølgelig gerne vil have, at folk bliver her for at tage de uddannelser, vi har, og ser det også som et plus, hvis Christiansborg flyttede nogle flere uddannelser herud.
Johannes Kruse Kristensen siger, at der generelt mangler specialiseret arbejdskraft her i området og især på det socialpædagogiske område.
- Jeg var til debat i går med socialpædagogerne, og der er kun 48 procent af de socialpædagogiske arbejdspladser her, der er besat af socialpædagoger, resten er besat af alle mulige andre uddannelser, og det er simpelthen ikke godt nok.
Det er derfor vigtigere at sørge for, at de unge faktisk tager ud og får sig en uddannelse, end at holde dem her i området. Derfor skal der sættes meget fokus på at sørge for, at vi har nok jobs og kultur til, at folk har lyst til at komme tilbage hertil for at få et job og stifte familie.
- Vi vil gøre det nemmere at være borger, og vi vil gøre det nemmere at være virksomhed. Det vil sige lige i forhold til socialpædagogerne, og det gælder pædagoger i det hele taget, der vil vi rigtig gerne prøve på at afbureaukratisere det hele, og det vil sige, at vi vil gerne prøve at sørge for, at de ikke skal lave så meget papirarbejde, fordi en pædagog i en børnehave skal ikke sidde inden foran en computer hele dagen, en pædagog i en børnehave skal være sammen med børnene, siger Johannes Kruse Kristensen.
Det at få nogle flere uddannelser her i området, så nogle flere unge enten kan blive her for at tage deres uddannelse eller at nogle mennesker kan flytte hertil for at tage deres uddannelse, er noget alle de tre politikere, jeg snakkede med, var enige om.
Paw Hallandsen, som er spidskandidat for Nye Borgerlige i Guldborgsund Kommune, mener, at udover at det er vigtigt at få nogle flere uddannelser hertil, ville det være godt at få sådan noget som FGU op at køre igen. Det er flyttet lidt rundt, fordi det blev revet ned det sted, hvor det var først, og nu er tingene ikke etableret rigtigt, fordi pengene mangler. Han tænker, at det kunne være en hjælp for nogle af de mennesker, der gerne vil tage en af de gode håndværkeruddannelser, vi har her, men som ikke har karaktergennemsnittet til det.
- Her kan vi jo tage nogle gode håndværkeruddannelser, så dem, der gerne vil uddanne sig til tømrer, murer, mekaniker eller whatever, jamen de bliver her, de smutter ikke bare sådan lige. Men ofte så er det jo også unge mennesker, som måske har haft det lidt svært med den boglige side i skolen, som bliver ude på håndværkerfagene. Så mange gange ser vi også, at de unge mennesker, de måske ikke har høje nok karakterer til at komme ind på CELF eller på SOSU-skolerne, udtaler Paw Hallandsen.
Han mener også, at de unge selv er nødt til at hjælpe med til at få andre unge hertil, hvis der kom et universitet.
- Det tror jeg er de gode historier fra jer unge selv, der har været på universitet, og så bruger det her. Ligesom en Facebook reklame eller et andet opslag på Facebook, for det er jo jer selv, jeres egen generation, som skal løfte det.
Det at det også er de unges eget ansvar at få godt gang i et universitet, hvis det lykkes os at få et hertil, er borgmester John Brædder, som er spidskandidat for Guldborgsundlisten, enig i. Han mener nemlig, at incitamentet til at vælge Nykøbing Falster frem for andre byer skal komme fra noget mere studiemiljø og kultur omkring universitet.
- Det er et meget relevant emne, og derfor er jeg også glad for, at vi har mange unge kandidater på vores Guldborgsundliste til opstilling, netop fordi at unge mennesker også bedst ved, hvad der skal til. Jeg er sikker på, at noget af det, det er selvfølgelig et tilbud om et varieret kultur- og fritidsliv. Altså, vi jo ikke København, men at man kan få en stor del af de kultur- og fritidsoplevelser, som man forventer ved at vokse op i en større dansk provinsby som Nykøbing eller Guldborgsund Kommune, siger John Brædder.
Lige i øjeblikket bliver der ifølge John Brædder arbejdet på at skabe et samarbejde med DTU og RUC. Måske endda med nogle bacheloruddannelser. Han mener også, at det er meget vigtigt, at der bliver skabt noget mere universitetsmiljø her, så der for eksempel kan blive holdt velkomstseancer, når semestrene starter op, men at der så også fortsat igennem året bliver holdt nogle koncerter og masser andre kulturtilbud, så det også bliver noget, folk føler for at se.
- Det, vi helt konkret i øjeblikket arbejder på, det er at trække fængselsbetjentuddannelsen til Nykøbing Falster. Vi har jo et meget stort Storstrøms Fængsel, så vi håber, det lykkes i og med, at der mangler rigtig mange fængselsbetjente, så kan man også være garanteret job, siger han om mere specifikke projekter, man er i gang med at kigge på lige nu
Det, at folk flytter hertil og får børn, presser på for at få flere uddannelser hertil, fordi her er flere folk, der skal på uddannelser. Det at man kan få et job, når man uddanner sig her, er vigtigt, for folk vælger blandt andet ud fra steder, hvor de kan få jobs.
- Nu er jobbene her, det vil også sige, at der flytter familier til, som faktisk får nogle af de jobs, så vi bliver flere indbyggere og dermed bliver flere til at søge ind på uddannelserne, og når der er flere, der søger ind på uddannelserne, så er der også flere af vores uddannelsesinstitutioner som Absalon og Zealand, der opretter de her uddannelser. Så det jo sådan en positiv cirkel, vi faktisk er kommet ind i nu, hvor der er flere ting, der går op i en højere enhed, og derfor er motivationen for dem, der reelt jo kun opretter uddannelser, hvis der er nogen, der søger ind, de kan nu se et opland til at søge ind og derfor så kommer uddannelserne også ind.
Seneste artikler
Tre unge sigtet i narkosag
Se dronning Mary afsløre den nye sten
Sommerferien behøver ikke sprænge budgettet: Naturen byder på billige alternativer
Dronning Mary indviede Dodekalitten: Det hedder den 12. sten
Allerede inden premieren: Revyen runder milepæl
Mest læste artikler
Først lovede de 33 grader på Lolland - nu er der en ny prognose fra DMI
Bevisførelsen er slut: Yacht-sagen går ind i afgørende fase
Nu kommenterer NFC-formand rengøringssag
Derfor flager busserne i dag
Museum i maribo åbner nyt magasin på lolland-falster