Folketinget har fået et nyt borgerligt parti ved navn Fokus.
Dansk Folkepartis tidligere medlem Christian H. Hansen har stiftet partiet, der blandt andet vil kæmpe for dyrevelfærd, økologi og klimapolitik.
- Vi synes, det er vigtigt, at man i Danmark tager mere hånd om dyrevelfærd i Danmark, end man gør i dag, siger Christian H. Hansen.
Det nye parti vil blandt andet forbyde dyresex og styrke økologisk landbrug. Christian H. Hansen forudser et dansk væksteventyr med økologi i højsædet, der kan give "milliarder" af kroner i statskassen.
Samtidig slår Christian H. Hansen et slag for ophævelse af regionerne. Hospitalsvæsnet skal ind under staten, mener partiet Fokus, der dermed lægger sig op af holdninger, der også trives i Dansk Folkeparti og hos De Konservative.
Der er dog ikke lagt op til nogen stor, direkte indflydelse til Fokus. VK-regeringen har lige akkurat flertal i Folketinget uden Fokus, fordi Venstre har et fast samarbejde med det færøske medlem af Folketinget Edmund Joensen.
Christian H. Hansen forlod Dansk Folkeparti, som han har repræsenteret i Folketinget i 12 år, i januar og smækkede med døren. Dansk Folkeparti bruger for meget energi på kamp mod burkaer og for lidt på samfundets store problemer, lød det fra ham dengang.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde