Folkebevægelsen går til kamp for afstemning om EU-farvel

Folkebevægelsen mod EU vil have en folkeafstemning om at melde Danmark ud af EU. Det er hovedfokus på bevægelsens landsmøde, som afholdes i weekenden, fortæller europaparlamentariker Rina Ronja Kari.

Spørgsmålet er efter bevægelsens mening blevet aktualiseret af de forhandlinger, der i øjeblikket foregår om, hvordan Storbritannien skal forlade unionen.

Og ikke mindst af den linje, som kommissionsformand Jean Claude Juncker tegner.

- Han har en vision om, at EU skal have meget mere magt, end de har i dag. Spørgsmålet er, om vi har lyst til at fortsætte i et EU, der skal bestemme meget mere. Eller om vi vil melde os ud og være EU's gode naboer.

- Det er klart, at vores valg falder på det sidste, siger Rina Ronja Kari.

- Det, at der er forhandlinger i gang med Storbritannien nu, har åbnet for diskussionen om, hvordan EU skal agere.

Spørgsmålet er altså ikke, om Folkebevægelsen mod EU vil arbejde for en folkeafstemning om en dansk pendant til brexit. Men mere om, hvordan bevægelsen kan få sit krav igennem.

Det er det, der bliver centrum for diskussionerne på weekendens årsmøde, fortæller Rina Ronja Kari.

Bevægelsen er forbundet med Enhedslisten, der er kollektivt medlem af Folkebevægelsen mod EU. Men Enhedslistens 15 folketingsmedlemmer er langt fra nok til at sende spørgsmålet til folkeafstemning.

- Det første skridt er at få skabt debatten blandt den danske befolkning. Vi skal have borgerne på arbejdspladser, i forsamlingshuse, på skolerne og på Facebook til at diskutere, om det er det EU, vi gerne vil have, siger Kari.

- Det er gennem den diskussion, vi skal have skabt pres på Folketinget til at udskrive en folkeafstemning.

Folkebevægelsen mod EU blev stiftet i 1972 under navnet Folkebevægelsen mod EF. Rina Ronja Kari er bevægelsens eneste medlem af Europa-Parlamentet og dermed den eneste valgte politiker.