Folketinget ændrer procedurer på grund af smitsomme sygdomme
Folketingsformand Søren Gade (V) har justeret lidt i procedurerne for afstemninger torsdag, fordi der er medlemmer med smitsomme sygdomme, som tvinges til at møde op i Folketingssalen. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Søren Gade opfordrer i brev medlemmer af Folketinget til at blive på deres kontorer, når de ikke stemmer.
Et udbrud af smitsom sygdom i partierne på Christiansborg har fået Folketingets formand, Søren Gade, til at justere lidt på procedurerne før et par meget omtalte afstemninger torsdag.
I en skrivelse til medlemmerne onsdag eftermiddag uddyber formanden, at han har fået oplyst, at nogle medlemmer, som er nødt til at være til stede, er ramt af "smitsomme sygdomme".
- Efter drøftelse med Udvalget for Forretningsordenen i formiddag har jeg derfor besluttet, at der under de to dagsordenspunkter først vil blive ringet til afstemning, når forhandlingen er slut, skriver Gade i et brev til alle Folketingets medlemmer.
Afstemningen om to punkter på mødet holdes derfor ti minutter efter, at der er ringet til afstemning. Dermed har alle medlemmer god tid til at komme på plads i salen uden for megen trængsel, uddyber han.
Gade opfordrer i brevet alle syge medlemmer til at blive på deres konterer, når de ikke stemmer i salen. For at undgå spredning af smitte.
Når Folketingets formand tager særlige hensyn ved de to lovbehandlinger, skyldes det, at de normale aftaler mellem partierne, der sikrer, at ikke alle medlemmer er tvunget til at møde op for at sikre et flertal, er ophævet.
Disse aftaler kaldes clearinger.
Det tvinger syge medlemmer til at møde op, lyder det fra regeringen.
Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, sagde tidligere onsdag, at han har bedt alle partiets medlemmer møde ind, så regeringen ikke kommer i mindretal.
- Jeg har sagt til dem, at de skal komme, selv om de er syge. Hvad skal vi gøre? Jeg vil allerhelst sige til dem, at de ikke skal komme på arbejde.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker