Folketinget får første kvindelige direktør
Marie Hansen tager over for Carsten U. Larsen, som stopper som Folketingets direktør for at gå på pension.
Departementschef i Kulturministeriet, Marie Hansen, bliver ny direktør for Folketinget. Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.
Marie Hansen bliver dermed den første kvinde på posten, når hun afløser Carsten U. Larsen, der har ønsket at stoppe for at gå på pension.
55-årige Marie Hansen har tidligere været blandt andet kommitteret i Statsministeriet, afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen og altså departementschef siden 2014.
Hun overtager den nye stilling snarest muligt.
- Folketinget indtager en unik position i det danske samfund. Det er en glæde og en ære at kunne være med til at støtte og hjælpe med at få folkestyret til at leve og virke bedst muligt, siger Marie Hansen om sin nye stilling.
Titlen som direktør for Folketinget blev først indført i 1990. Før havde Folketinget bureauchefer og ikke direktører.
Men siden 1850 har først posten som bureauchef og siden direktør været besat af mænd.
Som direktør for Folketingets Administration får Marie Hansen cirka 440 medarbejdere under sig.
De understøtter lovgivningsarbejdet og varetager en lang række administrative og praktiske opgaver, der dels understøtter de politiske aktiviteter, dels holder de fysiske rammer på Christiansborg i orden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie