- Svend Auken har sat et afgørende fingeraftryk på dansk politik, som vil blive stående for eftertiden.
Sådan sagde Folketingets formand, Thor Pedersen (V), da han ved Folketingets åbning mindedes Svend Auken, der døde den 4. august.
Svend Auken sad i Folketinget i mere end 37 år og var Folketingets alderspræsident. Derfor vil vi "alle savne Svend Auken i det politiske miljø på Christiansborg", sagde Thor Pedersen.
Efter talen holdt folketingsmedlemmerne et minuts stilhed stående i folketingssalen. Imens lå en buket røde roser ved Svend Aukens plads mellem partifællerne Mogens Lykketoft og Mette Frederiksen.
Mogens Lykketoft afløser Svend Auken som Socialdemokraternes repræsentant i Folketingets præsidium. Det består af fem folketingsmedlemmer, som leder det praktiske arbejde på Christiansborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker