Det står skidt til med arbejdsmoralen i Folketinget. Mange medlemmer melder sent afbud til udvalgsrejser, forsømmer udvalgsmøder eller bruger tiden på sms'er, mobiltelefoni eller Facebook under møder med borgere, organisationer eller andre politikere.
Sådan lyder en bredside i Morgenavisen Jyllands-Posten fra den konservative Helge Adam Møller, der er medlem af Folketingets ledelse, præsidiet.
- Det er uforskammet, nærmest næsvist, at når man kommer på besøg et sted, og der oprindeligt stod 14 navne på deltagerlisten, så er der kun otte-ni stykker eller færre, der dukker op, siger han.
Ifølge Helge Adam Møller findes problemet i alle partier, men især blandt de yngre politikere, som ifølge hans erfaring bliver væk fra møder eller rejser, for eksempel hvis de kan komme på tv i stedet.
Folketinget registrerer hverken mødedeltagelse eller afbud til rejser. Men en række udvalgsformænd bekræfter tendensen.
- Jeg oplever de samme ting, og det klæder ikke Folketinget, siger Hans Kristian Skibby (DF), formand for kommunaludvalget.
Europaudvalgsformand Anne-Marie Meldgaard (S) melder om "sløseri" i flere udvalg, og miljøudvalgsformand Ida Auken (SF) opfordrer "nogle folketingsmedlemmer" til at sætte folketingsarbejdet mere i centrum.
Folketingets formand, Thor Pedersen (V), ønsker ikke kommentere sagen, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker