Folketingets formand har kendt til Zelenskyjs besøg i en uge
Folketingets formand, Søren Gade, skal holde tale, når Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gæster Folketinget mandag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, landede søndag i Danmark, som skal leverer F-16-fly til ukrainerne.
Folketingets formand, Søren Gade (V), får en nøglerolle, når Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mandag besøger Folketinget.
Gade har kendt til besøget, som blev offentliggjort søndag, i et lille stykke tid. Zelenskyj ankom til Danmark søndag, hvor det kom frem, at Danmark donerer 19 F-16-kampfly til ukrainerne til deres krig mod Rusland.
- Det blev først offentliggjort i går, og der har været meget planlægning undervejs.
- Jeg har vidst det i en lille uge, og det er klart, at vi har måttet finde på en masse undskyldninger for at gøre det, der nu er nødvendigt at gøre i Folketinget, siger Søren Gade.
Et hav af sikkerhedsforanstaltninger er sat i værk på grund af besøget. Og selv medarbejdere og andre personer, som normalt færdes på Christiansborg, må ikke komme ind i bygningen, mens præsidenten er på besøg.
- Hemmelighedskræmmeriet skyldes jo ene og alene sikkerheden. Det er nøgleordet for det her besøg.
- Sikkerheden bliver ydet af politiet og sikkerhedstjenesterne, men der er også sikkerhed omkring Zelenskyj, og den skal være i orden. Er den ikke det, var der ikke noget besøg, siger Gade.
Mellem klokken 08.50-09.00 ankommer Zelenskyj ved hovedtrappen. Han ankommer med statsminister Mette Frederiksen (S). Mellem klokken 09.05-09.40 holder både Zelenskyj og Gade tale i Landstingssalen for folketingsmedlemmer og ministre.
Søndag holdt Mette Frederiksen og Zelenskyj pressemøde på Skrydstrup Flyvestation. Her fik de også set på nogle F-16-kampfly, som den ukrainske præsident længe har efterspurgt.
- Vi ved, at jeres frihed er vores frihed. Vi ved også, at I har brug for mere. Det er derfor, vi annoncerer, at vi donerer 19 F-16-kampfly, sagde Mette Frederiksen blandt andet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker