Folketingets medlemmer får flere boliger i indre by
Endnu flere folketingsmedlemmer skal kunne bo midt i hovedstaden.
Folketinget vil således opføre cirka 40 nye lejligheder i tillæg til de 59 medlemsboliger, som man allerede råder over i dag, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
De nye medlemsboliger skal ligge i en ejendom i Anker Heegaards Gade tæt på Glyptoteket.
Ejendommen, der tidligere har tilhørt Rigspolitiet, ejes i øjeblikket af det statslige ejendomsselskab Freja, som har udbudt den til 95 millioner kroner.
Ifølge Folketingets økonomichef, Allan Blom, ligger Folketinget i forhandlinger om køb af halvdelen af ejendommen, idet den skal deles i to selvstændige ejendomme adskilt af en brandmur fra kælder til tag.
Ejendommen ved Glyptoteket er på seks etager plus en kælder og er opført i 1926.
Hensigten er, at de godt 40 to-værelseslejligheder på cirka 60 kvadratmeter skal stå klar til indflytning i august 2015. Det passer med, at Folketingets nuværende valgperiode er ved at udløbe.
De første medlemsboliger til Folketingets medlemmer blev etableret i 2010, da Folketinget overtog en tidligere fabriksejendom i Tordenskjoldsgade og indrettede 49 lejligheder.
Ud over de 49 lejligheder råder Folketinget over 10 lejligheder i yderligere to ejendomme, som med tiden kan blive afhændet.
Dermed vil Folketinget kunne lande på cirka 90 medlemsboliger, som der skønnes at være behov for.
- Det gode er, at vi med den nye ejendom kan komme ned på kun to lokationer i stedet for fire, siger Allan Blom til Licitationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde