Folketingets partier er bedt om at udskyde egne forslag
Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, regner med at have overblikket umiddelbart efter påskeferien. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Partierne får et par uger til at luge ud i egne forslag, ellers risikerer folketingsarbejdet forstoppelse.
Partierne i Folketinget er blevet bedt om at granske 91 beslutningsforslag, der egentlig skulle have debatteret og taget stilling til før sommerferien. Men som med så meget andet spænder coronakrisen også ben for folkestyrets arbejde.
Det er forslag som for eksempel om produktionen af buræg skal udfases? Skal egenbetalingen for tolkebistand i sundhedsvæsenet sløjfes? Skal der indføres en mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn?
- Vi har bedt regeringen finde ud af, hvilke lovforslag den ønsker færdigbehandlet i denne folketingssamling - og hvilke der kan udskydes. Det samme gælder for partiernes beslutningsforslag, siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), til DR Nyheder.
Folketingets partier har mulighed for at stille beslutningsforslag, som er mindre indviklede at udføre end egentlige lovforslag.
Et lovforslag, der bliver vedtaget, bliver til en lov. Et beslutningsforslag, der bliver vedtaget, pålægger regeringen en bestemt handling.
På et møde i Udvalget for Forretningsordenen blev Folketingets partier torsdag enige om hver især at gennemgå deres egne forslag, forespørgsler og samråd og se, hvilke der kan udskydes.
Henrik Dam Kristensen regner med at have overblikket umiddelbart efter påskeferien.
Folketingsmedlem Karen Ellemann (V), der er 1. næstformand i Folketingets øverste ledelse, præsidiet, er helt enig i, at partierne bliver nødt til at udskyde egne forslag.
- Det er svært, for man kan jo sidde med et forslag, som man selv mener er enormt vigtigt at få debatteret. Men der må vi være fornuftige over for hinanden. Vi kan ikke få alt gennemført, for så vil der gå forstoppelse i Folketinget, siger hun til DR Nyheder.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie