Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, får nu lov til se dele af de registreringer, Politiets Efterretningstjeneste (PET) har liggende på det tidligere mangeårige medlem af Venstresocialisterne (VS).
Ifølge PET-kommissionens beretning blev 694 medlemmer af VS registreret, og efterretningstjenesten registrerede blandt andet fra 1981 til 1986 i al hemmelighed folk, der stillede op for partiet til byrådet i Aalborg og til amtsrådet i Nordjylland. Per Clausen var dengang en af kandidaterne.
Enhedslistens gruppeformand kritiserer imidlertid PET for ikke at lægge alle kort på bordet. PET vil kun give Per Clausen lov til at gennemse dokumenterne vedrørende fire specifikke politiske begivenheder, der alle indeholder oplysninger om ham.
- Om PET har andre registreringer på min person og det eventuelle indhold af disse, vil de ikke fortælle af hensyn til samarbejdet med andre landes efterretningstjenester og rigets sikkerhed, siger Per Clausen.
- Jeg må derfor leve videre i usikkerhed om, hvad PET i øvrigt måtte have registreret om mig, og hvem de har delt denne viden med, siger Enhedslistens gruppeformand og fortsætter:
- Det er naturligvis helt uacceptabelt. Ligesom det er grotesk, at PET har registreret mine aktiviteter i forbindelse med en række valgkampe og en fredelig og lovlig demonstration.
PET oplyser nemlig, at Per Clausen er blevet registreret i forbindelse med ikke blot kommunalvalgene i 1981 og 1985 men også under en demonstration i Aalborg i 1981 og i forbindelse med SF, DKP, KAP og VS's folketingsvalgkampe i 1979.
Per Clausen er den hidtil mest kendte af de mange venstrefløjspolitikere og aktivister - der bliver nævnt i PET-Kommissionens beretning - som nu får lov til at se dele af deres egne sager i efterretningstjenesten.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker