Folketingsmedlem i karantæne med coronasymptomer
Efter en udlandstur har DF'er fået det dårligt. Med risiko for coronavirus har læge sendt hende i karantæne.
Dansk Folkepartis medlem af Folketinget Mette Hjermind Dencker er blevet sendt i hjemmekarantæne med symptomer på coronavirus.
Det skriver hun på Twitter.
Hun er dog ikke blevet testet for sygdommen, så det er uvist, om hun er smittet.
- Sidste uge var jeg på Gran Canaria. I lørdags fik jeg det dårligt med feber og vejrtrækningsproblemer. Min læge sagde, at det kunne være symptomer på coronavirus og sagde, at jeg skulle blive hjemme i 14 dage, skriver hun.
- Lægen vil ikke teste mig for coronavirus, men hvis jeg får det værre, skal jeg testes.
Hun skriver desuden, at hun ikke har været på Christiansborg, siden hun kom hjem.
Antallet af danskere smittede med coronavirusset er steget markant de sidste dage.
Det senest opdaterede tal lyder, at 615 danskere er erklæret smittet. Mandag var der blot 90 smittede danskere.
Folketinget hastebehandler torsdag et lovforslag, som skal give sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) mulighed for at indføre en rækkende vidtgående tiltag for at begrænse smitten.
Blandt andet lægger lovforslaget op til, at coronasmittede kan tvangsindlægges, og at større forsamlinger og arrangementer kan forbydes.
Forventningen er, at lovforslaget bliver vedtaget senere torsdag.
På Christiansborg er der taget flere forholdsregler mod spredningen af coronavuris.
Alle udvalgsmøder, samråd og mindre vigtige arrangementer er aflyst. Samtidig bliver antallet af folketingsmedlemmer, der er i Folketingssalen samtidig, begrænset til 95.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde