Folketingsmedlemmer skal vise lægeerklæring ved sygeorlov
Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) fortæller, at partierne er blevet enige om, at medlemmer på sygeorlov skal fremvise dokumentation.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Der skal fremover dokumentation til, når folketingsmedlemmer anmoder om at gå på orlov på grund af sygdom.
Folketingsmedlemmer skal fremover ikke kunne melde sig syge på ubestemt tid uden dokumentation og samtidig få løn. Det der hedder vederlag.
Det skriver Folketinget på sin hjemmeside.
Partierne er nemlig blevet enige om at indføre et krav om, at der skal vises en lægeerklæring. Beslutningen er taget i Udvalg for Forretningsorden.
Modsat alle andre danskere skal politikere i princippet hverken aflevere lægeerklæring eller dokumentation for, at de er syge.
- Vi har som udgangspunkt ingen grund til at betvivle, at medlemmer er syge, når de anmoder om at få sygeorlov.
Det siger Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) i en pressemeddelelse.
- Men vi synes, at det giver mening at indføre retningslinjer, der minder om dem, som gælder bredt på arbejdsmarkedet. Også selv om man ikke kan sammenligne hvervet som folketingsmedlem med en ansat, der er underlagt en arbejdsgiver.
Partierne har besluttet, at dokumentation for sygdommen skal vises til partiets gruppeformand.
Det kan være i form af lægeerklæring eller andet. For eksempel en indkaldelse til operation eller lignende.
Der har de seneste år været sygemeldinger, som har skabt stor debat.
Det har blandt andet været tilfældet med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og det socialdemokratiske folketingsmedlem Henrik Sass Larsen og senest med den tidligere leder for De Radikale Morten Østergaard.
Han meldte sig syg efter flere sager om krænkende adfærd og gik på sygeorlov fra Folketinget 12. oktober.
Det var, få dage efter at han havde forladt lederposten i partiet. Han var sygemeldt i otte måneder, inden har udtrådte af Folketinget.
Det vakte også heftig debat, da Naser Khader, som tidligere var medlem af De Konservative, tidligere i år sygemeldte sig med stress efter anklager om, at han havde sendt trusler til flere debattører.
Mange spekulerede i, om Naser Khader sygemeldte sig for at undgå kritiske spørgsmål om sagen.
Til sidst fik partikollegaen Rasmus Jarlov nok og offentliggjorde på Facebook en erklæring fra Naser Khaders læge.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet